Mavedrejning

Mavevending ell. med et finere ord ventrikeltorsion.

Det er hovedsagelig de store hunderacer (Grand Danois, Irsk Setter, Schæfer, Rhodesian Ridgeback m.fl.) med en stor, dyb brystkasse, som er mest udsat for at få en mavedrejning. Hyppigheden ses oftere hos hanhunde end hos tæver.

Årsag til mavedrejning:

Den egentlig årsag til at maven drejer sig selv er ukendt, men det siges at sygdommen kan opstå ved, at en hund har spist et for stort måltid og derefter motionerer, men der kan også være andre årsager.

Hvad er mavedrejning:

Mavedrejning er en drejning af selve mavesækken ca. ½-1 omgang. Mavesækken bliver mere og mere udspændt som en ballon (som regel grundet luft (CO2) eller en gæringsproces) og senen mellem mavesækken og leveren, som normalt holder mavesækken på plads, bliver strukket kraftig ud. Mavesækken begynder så nærmest at dreje om sig selv og hurtigt lukkes der fuldstændig af ved spiserøret og tyndtarmen. Milten, som sidder fast til selve mavesækken, fungerer som en slags vægt og trækker mavesækken endnu mere rundt, omkring mavesækkens lændgeakse.

Drejning resulterer i nedsat eller helt ophør af blodgennemstrømning i mavesækken og milten, hvilket fører hurtig vævsdød, chok og evt. død.

Symptomer:

Rastløshed, virker nedstemt, savler og forsøger at kaste op, har mavesmerter, har hurtige vejrtrækninger (ofte med åben mund),  benene bliver kolde og udvidelse af bughulevæggen lige bag ribbene. Knipser/trommer man med fingrene på huden bagved ribbene,  er det som at tromme på en tromme.

Så har hunden nogle af ovenstående symptomer kan der være tale om en mavedrejning og så er det MEGET VIGTIGT at få sin hund til dyrlægen så hurtigt som muligt, da hvert minut kan gøre forskellen mellem liv eller død.

Og er hunden først gået i chok, er prognosen meget kritik.

Behandling:

Hvis dyrlægen er i tvivl, kan diagnosen fastslås ved en røntgenundersøgelse, som tydelig viser den luftfyldte og roterede mavesæk. Men ellers tapper dyrlægen mavesækken for luft, dette gøres ved enten at stikke en sonde ned gennem hundens mund til mavesækken eller ved at stikke en kanyle ind gennem bugvæggen. Herefter behandles der med hhv. væske, binyrebarkhormon og antibiotika, alt efter hvor langt fremskredet mavedrejningen er. Nogle gange kan man være heldig, at mavesækken endnu ikke har drejet sig, men ”kun” er kraftig udspilet og dermed kan en operation undgås. Har mavesækken allerede drejet sig, er det nødvendigt med en operation for at få mavesækken drejet tilbage på plads, syet fast i bughulen, så den ikke kan dreje sig selv. Har en hund først haft mavedrejning en gang, kan det ske igen, hvis ikke mavesækken syes fast.

Hvor stor sandsynligheden er for, at hunden overlever en mavedrejning uden mén, afhænger af, hvor HURTIGT den kommer underbehandling. Så man skal ikke bare gå og ”se tiden lidt an”, for så er det måske for sent og hunden dør under stærke smerter.

Efter en operation:

Efter en operation skal hunden observeres meget nøje de næste 2 døgn. De giftstoffer som frigøres, når mavesækken og milten er kommet på plads igen, kan påvirke hjertemuskulaturen. Klarer hunden de første 12 – 48 timer er chancen for mén rigtig god.

Fremtiden:

Fordel hunden mad ud over flere måltider – mindst 2 og undgå motion den første time (gerne længere) efter hvert måltid, ISÆR VOLDSOM LEG, SPRING OG GANG PÅ TRAPPER.

Egen histrorie:

En hvalp fra Kennel Izinja havde spist blommer. Stenene samt blomme”skindet”  var forblevet i mavesækken, hvilket bevirkede at en gæringsproces gik i gang. Hunden havde ingen lyst til at bevæge sig, forsøgte at kaste op, hulede ud efter ribbene og virke rastløs. Operation en nat mellem lørdag og søndag  – pris ca. 18.000,-, men han kom sig uden mén og har det rigtig godt i dag.

En kollega til min mand, havde været ude at cykle med sin Labrodor og da de kom hjem, drak hunden alt for meget og alt for hurtigt – en time efter, var de på vej til dyrlægen. Også denne operation endte godt.