2023.08.20 – Udstilling i Vejen, DK
I dag blev der så byttet rundt på det hele og det var bare dejligt.
Champion Klasse Hanner: Chuma (Izinja Akin`s Chuma) vandt klassen med et flot Excl. 1 m. CK, blev bedste han m. CACIB og endte med BOS-placeringen.
Et kæmpe stort tillykke til Jette med det flotte resultat – vi er mega stolte af jer.
Champion Klasse Tæver: Det blev til et Excl. 2 m. CK og 4. bedste tæve idag til kronprinsessen, men pyt, vi elsker hende alligevel.
Men det må sige, at Azana var mega træt i dag – kom hjem fra ferie torsdag aften og så 3 dages udstilling og så lige oveni hatten: falsk drægtig.
Endnu en gang stort tak til Jette, for at vise Azana-musen
2023.08.19 – Nordisk Udstilling i Vejen, DK
I dag måtte jeg sende min lille kronprinsesse med min handler til udstillingen i Vejen – jeg skulle selv på fotokursus i Lille Vildmose, men det gik jo super godt uden mig som heppe”kor”.
I Champion Klasse hanner blev Chuma (Izinja Akin`s Chuma) Excl. 2 . CK + blev 3 bedste han
I Champion Klasse tæver under dommer, Svein E. Bjørnes vandt Azana klassen m. Excl. 1 m. CK samt blev bedste tæve m. Nordisk CAC og endte med BOB-placeringen.
Og i Store Ring nuppede mit Dream-Team BIG 3
Tusind tak til Jette for at tage kronprinsessen med på udstilling samt vise hende.
Tak til Rikke Rasmussen for billeder og videoer
2023.08.18 – International Udstilling i Vejen, DK
Så er sommerferien forbi og udstillingerne træffer igen i os.
Først var Chuma (Izinja Akin`s Chuma) i ringen i Champion Klassen, hvor det blev til et flot Excl. 2 m. CK og endte som 3. bedste han m. Res. CACIB – stort tillykke til Jette med resultatet.
Så blev det Azana-musens tur – også i Champion Klassen. Her fik hun et flot Excl. 2 m. CK og blev 2. bedste tæve m. Res. CACIB
Tak til Jette for at vise min lille kronprisesse.
2023.08.06 – Tillykke til Mjukuu`s hvalpe hos Kennel Famous Ridge med 2 års fødselsdagen
Et kæmpe stort tillykke med fødselsdagen til Mjukuu`s babyer fra Katrin og Hans Wilhelm, Kennel Famous Ridge.
Jeg håber, I får en rigtig dejlig dag med masser af kys og kram.
Potedask
Erik og Ane Marie
Azana og Mjukuu
2023.07.14 – Mwisho`s kuld fra Kennel Safero fylder 11 år
Et stort tillykke til mine små (som nu er store) hvalpe efter min elskede Mwisho – hvalpe som er elsket hos deres familier.
Tænk 11 år er gået – som tide dog løber.
Jeg husker den lørdag jeg blev ringet op og fik at vide, at Darina havde født Mwisho`s hvalpe – hvor var jeg glad og stolt – og så vidste jeg, at jeg skulle have en hvalp fra Mwisho, noget som jeg ikke havde troet, men håbet.
Endnu en gang stort tillykke.
Hilsner og potedask
Ane Marie og Erik
samt resten af Sunds-banden
2023.05.19 Agria Winner Show i Herning
Igen igen tidlig op – så godt man har kunnet sove i sin egen seng og ikke på hotel.
I dag var det Agria Winner Show i Messecenter Herning – hannerne blev bedømt af Tino Pehar og tæverne af George Kostopoulos.
Først drengene: Mjukuu igen i dag kun VG pga. hans lidt for korte snude og Chuma et Excl., men kom desværre ikke videre, selvom dommeren godt kunne lide hans bevægelser.
Så igen i dag stod eller faldt det på Azana – og den lille kronprinsesse gjorde det igen igen rigtig godt.
I en stor og stærk champion klasse med 16 fremmødte fik hun et flot Excl. 1 m. CK og i det videre forløb blev hun bedste tæve, med titlen Agria Winner 2023 og sluttede som BIM.
Endnu en gang er der kun et at sige om vores Azana-mus – vi er så stolte af hende.
Og Jette, endnu en gang tusind tak for at vise Azana.
2023.05.18 Stort EDS i Herning
UHA, mega tidlig op på en fridag – allerede kl. 5,45, men vi skulle jo være på pletten, når EDS blev skudt i vejret i Messecenter Herning med start kl. 9,00.
Drengene klarede dem ikke, som vi kunne ønske os. De fik begge VG i den store klasse på 20 Champion Klasse Hanner.
Og hvad så med Azana-musen – kunne og ville kronprinsesse præstere i dag og var dommeren til hendes type?
Det var en stor og mega stærk Champion Klasse 20 fremmødte og….. Azana-musen fik en flot 4. plads og endte som 8. bedste tæve ud af 62 fremmødte.
Vi er stolte af vores lille kronprinsesse.
Og stor tak til Jette for at vise Azana.
2023.05.14 Europasieger Show i Dortmund, DE
Izinja Akin´s Mjukuu Wa Mwisho`s søn Famous Ridge Bakari Waitimu fik en rigtig flot placering i Mellem Klasse Hanner under dommer Timmy U. Ralfe, ZA.
Waitimu blev placeret som V2 og fik Res. CAC VDH – Res. CAC`et blev dog et fuldgyldigt CAC, da man på denne udstilling, som V1 fik 2 x CAC VDH og V2 fik 1 x CAC VDH.
Stort tillykke til Gio og Thomas med det flotte resultat.
2023.05.08 – Vores D-kuld fylder 5 år i dag
HIP HIP HURRA – vores dejlige D-kuld fylder 5 år i dag.
Tænk – det er allerede 5 år siden, at der kom 7 dejlige, nuttede hvalpe til verden her i Sunds – 7 hvalpe, der var elsket og værdsat fra første sekund.
Når man sidder og ser på billederne for 5 år tiden, kan man slet ikke forstå, hvor tiden er blevet af.
Hvalpene er nu voksne hunde – tro det eller ej. Måske synes vi/I, at de ikke altid opfører dem, som voksne (rent mentalt), men udviklingsmæssig, så er de voksne.
Jeg tror, at mor Inja og lille Fighter (vores lille fyr, som sov ind på 3. dagen mellem mor Inja og mig) kigger med fra hundehimlen og sender tanker og potedask til de andre banditter i kuldet.
Et kæmpe stort tillykke til vores hvalpe og deres 2-benede familier
2023.04.29 – Årets første klubudstilling i Årslev
I dag afholdte RRK forårsudstilling i Årslev – årets første klub udstilling.
Både Azana og Mjukuu og brormand Chuma var tilmeldt – så…. hvordan ville det mod gå? ville de blive placeret og hvordan?
Drengene klarede dem desværre ikke så godt, de blev henholdsvis nr. 4 og 5 i Champion Klasse Hanner – så vi krydsede fingre for, at Azana kunne rette lidt op på skuffelsen.
Og….. vores lille kronprinsesse ydede hendes bedste og vandt Champion Klasse Tæver m. Excl.1 m. CK og nuppede også lige placeringen, som bedste tæve og endelig…. BOB.
Hun er bare så god, selvom hun virkede lidt sløv på dagen, så præsterede hun bare, da hun gik i ringen – og det gør hun altid.
Stor tak til dommer Tuula Savolainen fra Finland for den flotte gave og håndskrevne kort.
Stor tak til Jette for at handle min lille kronprinsesse.
2023.04.23 – Klub Show RRCD – Sagard, DE
Lørdag drog Jette og jeg mod sydøst for at udstille Chuma og Azana.
Turen gik så nogenlunde, men med nogle stop, da Azana pludselig fik det lidt dårligt, men da vi kom frem, var hun atter frisk.
Efter en hyggelig aften i gode venners selskab, fik vi os en god nats søvn og var derfor friske og parate søndag morgen
Chuma stille i Champion Klasse hanner, men desværre faldt han ikke dommers smag til trods for, at dommeren siges at være bevægelsesdommer, og Chuma havde så absolut de bedste bevægelser og endte som V4
Azana stillede i Champion Klasse Tæver og var frisk og i godt humør, som altid ses på hendes logerende hale. Hun fik V2 m. Res. CAC VHD og endte som 2. bedste tæve m. Res. RRCD.
Trods de manglende resultater, var det en rigtig hyggelig tur.
Tak Jette for at vise min lille kronprinsesse.
2023.04.06 – National udstilling i Nykøbing Falster, DK
Så nu begynder udstillingssæsonen for alvor og hvad den bringer eller ikke bringer, det vil tiden kun vise, Men det bliver dejligt at kommer til at se gode venner, gode hundebekendte igen.
I dag drog Jette og jeg til Nykøbing med Chuma og Azana – der var desværre ikke tilmeldt så mange Rigdebacks – kun 16, men så kunne vi jo håbe på nogle gode resultater.
Chuma stillede i Champion Klasse Hanner og fik et flot Excl.2 m. CK og blev 4. bedste han – stort tillykke med ham Jette, I gjorde det bare rigtig godt og de nye træningsmetoder har givet pote.
Azana stillede i Champion Klasse Tæver og fik et flot Excl.1 m. CK, blev bedste tæve m. Nordisk CAC og titlen: Guldborgsund Vinder 2023 og endte som BIG4 i store ring.
Tak, Jette – fordi du vil vise min lille Azana-mus – I to er og bliver mit Dream-Team.
2023.02.11 – Året første udstilling – International Udstilling i Fredericia
Så er vi i gang igen – dejligt at se gode venner og gode hundebekendte igen efter en lidt lang feriepause.
Drengene stillede begge i champion klasse.
Mjukuu m. farmand Erik i snoren – dejligt at se Mjukuu i ringen – han er og bliver ikke andet end en glad gadedreng på den gode måde, men resultaterne kunne godt ønskes lidt bedre, men en Excl. 5 er også flot.
Brormand Chuma, klarede sig noget bedre. Det blev til et flot Excl.2 m. CK og 3. bedste han.
Og så Kronprinsessen, Azana.
Hun gjorde det bare så flot, selv om hendes første runde i ringen var noget mere sløv end sædvanlig, men derefter tog hun revanche. Det blev til et mega flot Excl. 1 m. CK, Bedste tæve med CACIB, BOB og BIG3.
Jeg er bare så stolt af min lille Azana-mus
Tak til Jette for den flotte fremvisning af Azana – I 2 er og bliver bare mit Dream-Team.
2023.01.17 – Farvel til en “stor” hund
Akono var kendt for hans godmodighed, kærlige væsen og super gode temperament, familiehunden og den fantastiske udstillingshund, som betog alles hjerter.
Vi takker for, at denne dejlige hund, Akono, gav os 3 fantastiske drenge her i Danmark. Pete, Chuma og Mjukuu alle har arvet dres fars super temperament.
Farvel lille Akono – hvil i fred – du vil være savnet.
R.I.P. Akono
Farmers Guardian African Akono 17.07.2007 – 17.01.2023
2023.01.10 – Stort tillykke til vores dejlige dreng og storebror Izinja Akin`s Mjukuu Wa Mwisho
Tillykke lille Mjukuu – selvom du ikke er så lille længere, hele 37,6 kg stor, stærk og dejlig hanhund.
Tiden går og klokken slår, som man siger.
Og ja, tiden flyver afsted. Man synes ikke, at det er så længe siden, at vi tog imod Pete, som var den først fødte om aftenen for 6 år siden og senere kom de 2 andre drenge til ved kejsersnit.
Mor Inja handlede drengene flot og godt og de små banditter voksede og voksede og så…. pludselig skulle Pete og Chuma flytte hjemmefra, men lille Mjukuu blev hos os.
Stort tillykke Mjukuu.
2023.01.10 – Vores C-kuld fylder 6 år i dag
Et kæmpe stort tillykke til vores dejlige C-kuld, Pete, Chuma og Mjukuu som i dag fylder 6 år.
Som tiden dog flyver afsted, man synes ikke, at det er lang tid siden, at man havde de 3 små banditter kravlende rundt i hvalpekassen og i dag er de store, stærke og dejlige hanhunde i deres bedste alder.
Et kæmpe stort tillykke til farmand Akono med hans dejlige drenge og også et stort tillykke til Anne, Jesper og Jette m. deres skønne drenge.
Potedask og knus fra hele Sunds-banden