FCI-Standard Nr.146 / 10.12.1996

RHODESIAN RIDGEBACK

OPRINDELSE: Det   sydlige Afrika.
Standard udarbejdet af the Kennel Union of   Southern Africa og the Zimbabwe Kennel Club 

 

Anvendelse: Racen   Rhodesian Ridgeback anvendes stadig til jagt på vildt i mange dele af verden,   men er især værdsat som vagthund og familie kæledyr.

 

KLASSIFIKATION:  FCI Gruppe   6: Drivende jagthunde, schweisshunde og beslægtede racer.Sektion 3:    (Beslægtede racer). Uden brugsprøve.

KORT HISTORISK REDEGØRELSE:

Rhodesian Ridgeback er i dag den eneste registrerede race med oprindelse i det sydlige Afrika. Dens forfædre kan spores tilbage til Cape-kolonien i det sydlige Afrika, hvor der blev krydset med de tidlige pionerers hunde og de halvvilde, ridgede Hottentot-jagthunde. Ved hovedsageligt at jage i grupper af to eller tre var den oprindelige funktion af Rhodesian Ridgebacks eller Løvehunde at opspore storvildt, især løver, og med stor adræthed stille vildtet indtil jægerens ankomst.

Den oprindelige standard, som F.R.Barnes lavede udkastet til i Bulawayo, Rhodesia, i 1922, var baseret på Dalmatiner-standarden og blev godkendt af the South African Kennel Union i 1926.

Illustrationerne anvendt i denne racestandard er taget fra:

“HANDBOOK OF THE RHODESIAN RIDGEBACK CLUB (The Parent Club —  Founded 1922)” 

og udgør grundlaget for the Parent Clubs fortolkning af standarden

Illustrationer af: MARILYN MARSCHAT-RHODES

Helhedsindtryk:

En Rhodesian Ridgeback skal fremstå som en velafbalanceret, stærk, muskuløs, adræt og aktiv hund med harmonisk omrids og i besiddelse af stor udholdenhed kombineret med stor og god hurtighed. Hovedvægten er lagt på adræthed, elegance og sundhed helt uden tendens til at være tung eller massiv. Racens særpræg er ”ridgen” på ryggen, som er dannet ved at hårene vokser i den modsatte retning af den øvrige pels. Ridgen er racens adelsmærke. Ridgen skal være klart defineret, symmetrisk og løbe ud i en spids mod hoftepartiet. Ridgen skal begynde umiddelbart bag skuldrene og fortsætte til hoftebenene. Ridgen må kun indeholde to kroner (crowns), som skal være identiske og placeret lige overfor hinanden. De nederste kanter af kronerne må ikke strække sig længere ned ad ridgen end 1/3 af dennes længde. En god gennemsnitlig bredde på ridgen er 5 cm.

Opførsel / temperament:
Værdig, intelligent, reserveret overfor fremmede, men uden at vise aggressivitet eller skyhed.

Hoved:

Kranieregionen:
Hovedskal: Hovedskallen skal være af passende længde (hovedbredde mellem ørerne, afstand fra nakkeknude til stop og fra stop til næsespids skal være ens), flad og bred mellem ørerne. Hovedet skal være fri for rynker, når hunden ikke er opmærksom og i ro.
Stop: Stoppet skal være rimeligt veldefineret og så profilen ikke er i en ret linie fra næsen til nakkeknude.

Ansigtsregionen:
Næse: Næsen skal være sort eller brun. En sort næse skal høre sammen med mørke øjne og en brun næse med ravfarvede øjne.
Snude: Snuden skal være lang, dyb og kraftfuld.
Læber: Læberne skal være tørre og slutte tæt til kæberne.
Kæber/bid: Kæberne skal være kraftige med et perfekt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder tæt overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæberne. Tænderne skal være veludviklede, især hjørnetænderne de såkaldte ”holders”.
Kinder: Kinderne skal være tørre.
Øjne: Øjnene skal være placeret moderat fra hinanden, de skal være runde, klare og funklende med et intelligent udtryk. Deres farve skal være afstemt efter pelsfarven.
Ører: Ørerne skal være ret højt ansatte, mellemstore, ret brede ved basis og gradvist smallere mod en afrundet spids. De skal bæres tæt til hovedet.

Hals:
Halsen skal være passende lang, stærk og fri for løs halshud.

Krop:
Ryg: Stærk og kraftfuld.
Lænd: Stærkt, muskuløst og let buet.
Bryst: Brystet skal ikke være for bredt, men meget dybt og rummeligt; underbrystet skal nå til albuen. Forbrystet skal være synligt set fra siden. Ribbenene skal være moderat godt hvælvede, aldrig rundede som tøndebånd.
Hale:Halen skal være kraftig ved roden og gradvist tyndere mod spidsen, ikke for grov, og fri for plumphed. Den skal være af moderat længde. Den skal hverken være ansat for lavt eller for højt og skal bæres med en svag bue opad, aldrig oprullet.

Lemmer:

Forkrop: Forbenene skal være fuldkommen lige, stærke med gode benstammer og med albuerne båret tæt til kroppen. Set fra siden skal forbenene være bredere end set forfra. Mellemhånden skal være stærk med en let fjedring.
Skuldre: Skuldrene skal være skrånende, tørre og muskuløse som tegn på hurtighed.
Poter: Poterne skal være kompakte og runde med godt hvælvede tæer og hårdføre, elastiske trædepuder, beskyttet af hår mellem tæerne og trædepuderne.
Bagkrop: Bagbenene skal have tørre og godt markerede muskler
Knæled: Godt vinklet knæled.
Haser: Stærke og lavt ansatte.

Gang/bevægelser:
Lige fremadgribende, frie og energiske.

Pels:
Hår: Pelsen skal være kort og tæt, se glat og skinnende ud, men skal hverken være uldagtig eller silkeagtig.
Farve: Lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på brystet og på tæerne er tilladt, men alt for mange hvide hår her, på maven eller ovenfor tæerne er uønsket. En mørk snude og ører er tilladt. Alt for mange sorte hår overalt i pelsen er særdeles uønsket.

Størrelse og vægt:

Højde ved  rygkammen: Tæver:            61-66 cm   (24”-26”)
  Hanner: 63-69 cm   (25”-27”)
Vægt: Hanner:          36,5 kg   (80 lbs)
  Tæver: 32  kg (70 lbs)

 

Fejl:
Enhver afvigelse fra ovenstående punkter skal betragtes som en fejl og alvoren med hvilken fejlen skal anses bør stå i nøjagtigt forhold til graden af fejlen.

Bemærk:

Hanner skal have to tilsyneladende normale testikler fuldt nedfaldne i pungen.

Der er mange nuancer i lys hvede til rød hvede og disse forklares bedst af et uddrag af ”The Rhodesian Ridgeback Minute Book, Annual General Meeting, Item 10, March 22, 1945”:

”Det blev besluttet at med ”hvedefarvet” forstås farven på et modent hvedeaks af hvilke der var to hovedtyper, hovedsagelig hvid hvede og rød hvede. Aksene på rød hvede er normalt af en ret mørk rødlig brun farve medens aksene på hvid hvede er af en gylden gul eller blegere gul nuance. De tre primære Ridgeback farver er derfor ”hvedefarvet”, ”Rød hvedefarvet” og ”dådyrfarvet”. Rød hvedefarvet antyder grænsende til kastaniebrunt med steder af lysere eller mørkere skygger. Med denne information mente man at det ikke ville være svært at fastsætte farven.”